I foråret fik vi et tilbud fra Køge Kommune om at prøve et nyt rekrutteringsværktøj www.motivu.dk
Vi startede med at bruge det i starten af august, og fik meget hurtig positiv respons fra ca. 20 interesserede, primært børn og unge samt en god håndfuld voksne.
Alle bliver tilbudt at deltage i en gratis ugentlig træningstime hver onsdag fra kl. 17 – 18 frem til slutningen af oktober 2025.
Foreløbig er det en meget positiv og opløftende oplevelse med 10 – 15 interesserede deltagere hver gang.
Klubben håber og tror på, at indsatsen vil resultere i flere medlemmer. Faktisk har vi allerede sagt velkommen til de tre første medlemmer: Gorm på 11, Siri på 13 og Nina på 45.
Flere er helt sikkert på vej ind i klubben, især til glæde for træningsteamet bestående af Carsten, Lars, Erik og Tage. Det er jo en fornøjelse at se de nye klubkammeraters glæde og vilje til at lære O-sporten.
Vil du hjælpe til?
Tilbuddet om ugentlig træning stiller pænt store krav til klubbens bestyrelse. Men vi er overbevist om at et fast ugentlig tilbud er helt nødvendigt hvis vi seriøst ønsker at klubben skal kunne tiltrække nye – primært yngre – medlemmer.
Derfor efterlyser vi en god håndfuld mennesker som på skift (f.eks. hver anden uge) vil være med til at sætte poster ud/samle ind, “skygge” usikre nye medlemmer, deltage som hjælpeinstruktører o.s.v.
Jobbet er ulønnet, men til gengæld kan vi love mange gode oplevelser sammen med vore nye unge venner som meget gerne VIL vores sport!

Carsten Mogensen sammen med tre af vore nye friske O-venner!