Kategoriarkiv: Klub-Nyt

Klubaften

Kom til klubaften!

Med en GPS og programmet Quickroute kan man få lagt sit løb ind på orienteringskortet, så man kan se præcist hvor man har været, og hvor hurtigt man har løbet. Hvis man tør se det…

Til klubaftenen kan du få forklaret hvordan programmet virker og prøve at lægge et løb ind. Og så vil vi også denne aften få etableret et sted hvor vi kan dele kortmateriale og ruter.

Man behøver ikke at have et GPS ur for at bruge programmet – en telefon med GPS kan også bruges. Hav gerne en computer med.

 

Tid og sted: Mandag d. 20. april kl. 19.00 i klubhuset på Stensbjergvej.

 

Hvis der er stemning for det kan vi indlede aftenen med en løbetur kl. 18.00 (så har vi et frisk GPS spor at kigge på).

 

Tilmelding pr. mail til formand@koegeok.dk

 

Divisionsmatch

 RESULTAT fra dagens anstrengelser i 4. division.

Resultatliste fra hele stævnet. 

fred1

fred

Video fra starten   DSCF1270     Når du klikker på det grønne link bliver filmen hentet ned på din computer. Du kan se filen nederst i venstre skærmhjørne. Klik på filen og filmen starter i løbet af nogle få sekunder.

Fotos fra en skøn (næsten kongelig) dag i Fredensborg.    (klik en eller to gange på billedet for at gøre det større)

27

49

48

47

46

45

44

43

42

41

40

39

38

37

36

35

34

33

31

30

28

 

Påskeløb dag 2

hanne

De gode Køge resultater fortsætter med at tikke ind på telegrafen fra bjergene i Mols.

Godt nok havde Aia Holt en øv-dag, men såvel Kurt Dose som Hanne Hansen føjede nye førstepladser til dagens resultattavle.

I dag ville Palle Bay også være med i de sjove placeringer, og løb en flot 2. plads hjem.

Vore øvrige udsendte havde en dejlig dag i den skønne natur, som slet ikke minder om Vallø Storskov 🙂

 

Fin Køge start på Påskeløbet

foto (2)

Vore løbere kom godt fra start i Påskeløbene på Mols.

Vi havde forventet en top placering af Kurt Dose, og han levede op til forventningerne med en første plads i H85.

Lidt mere overraskende, men meget glædeligt, var det at Hanne Hansen i D80 også kunne levere en førsteplads, selv om hun som oftest befinder sig godt oppe i resultatlisten.

Men allermest opmuntrende var det dog, at Aia Rosell Holt kunne præstere en fornem 4. plads i D10A. Rigtig dejligt at se topresultater i de yngste rækker. 

De øvrige Køge løbere fik sekundære resultater, men dertil en dejlig tur i noget flot terræn.

Generalforsamling den 24. februar

Der er kun kommet 2 tilmeldinger til spisning før  Generalforsamlingen på tirsdag den 24. februar.
Spisningen er derfor aflyst, men Generalforsamlingen afholdes kl. 19:00 i klubhuset.
Simon har lovet at lave en stor fødselsdagskage i anledning af klubbens 40 års jubilæum, så derfor opfordres klubbens medlemmer at møde op på tirsdag.
O-hilsen
Bestyrelsen.
P1000838

Kjeld Jensen er død.

Kjeld Jensen døde lørdag d. 31. januar 77 år gammel.

Fra klubbens start  i 1975 var Kjeld med i klubbens bestyrelse gennem mange år, og har varetaget mange opgaver og altid deltaget i det sociale liv sammen med Grethe.

Kjeld bisættes fra Strøby Kirke fredag d. 6. februar kl. 11.00.

Vores tanker går til Grethe, Michael, Malene, Morten og resten af familien der har mistet et kært familiemedlem.

Æret være Kjelds minde.

Køge OK

Dødsfald

Klubbens tidligere kasserer og mangeårige medlem Mogens Nielsen døde søndag den 25.  januar, efter lang tids sygdom 72 år gammel.

Mogens var hjemme til det sidste, hvor Anne passede ham  med hjælp fra hjemmeplejen og familien.

Mogens har været kasserer i Køge OK fra 1993-2010.  I alt 18 år.

Mogens bisættes fra Herfølge Kirke tirsdag den 3.  februar kl. 12.00

Vores tanker går til Anne, Malene , Jacob og resten af familien der har mistet et kært familiemedlem.

Æret været Mogens minde.

Køge Orienteringsklub.

Æresprisen 2014 til Kurt Dose

Køge Kommune afholdt torsdag den 11. december en ceremoni på Rådhuset til ære for de lokale idrætsfolk der i årets løb har præsteret noget særligt.

Igen i år var Køge Orienteringsklub flot repræsenteret med hele 4 medlemmer nemlig Kurt Dose, Svend Fladberg, Palle Bay og Karsten Richard – Karsten og Palle var dog forhindrede i at deltage.

svend_kurt1

Endvidere fik Kurt Dose “Æresprisen 2014” for sin flotte indsats gennem årene for Køge Orienteringsklub.  Med prisen fulgte ud over et diplom også 5.000 kr.  Stort TILLYKKE til Kurt.

Kurt skrev efterfølgende til klubben:  ” Hej Køge OK
Birgit og jeg er blevet enige om, at give klubben halvdelen af det beløb jeg modtog ved Køge kommunes hyldestarrangement for medaljevindere i 2014.
Her havde jeg den store glæde, at få tildelt “Æresprisen i Køge kommune 2014″, samt 5000 kroner.
Jeg har tidligere prøvet at være nomineret til årets idrætsnavn, dog uden at toppe.”  

Klubben takker for den flotte gestus, og ønsker for Kurt, at han må få mange flere gode år i skoven.

kurt1