Om Køge OK

Vi er en klub med omkring 100 medlemmer med klublokale i Spejderhuset på Marksvinget 22 i Køge.

Skoven er vores aktivitetsområde, hvor vi forår og efterår har træningsløb i de lokale skove tirsdag aften. Om vinteren løber vi fra Spejderhuset, hvor vi bagefter samles i klublokalet for at spise kage og drikke kaffe samt snakke om de sidste nye o-oplevelser.

Hver weekend vinteren igennem er der også træningsløb i skovene på Midt- og sydsjælland. Disse løb indgår i klubbernes vinterturnering også kaldet VinterTRænings turneringen.

Derudover deltager vi i konkurrencer i ind- og udland sæsonen igennem. Heriblandt også deltagelse i den såkaldte divisionsturnering, hvor klubben dyster mod andre klubber øst for Storebælt.

En gang om året dyster vi om hvem, der skal have titlen som årets klubmester og vi afholder også en årlig klubfest.

hus1

O-løb i skoven med kort og kompas.