Tag med til Sommercup

Når vore egne forårs træningsløb er overstået, går turen til Sommercup. Der er tradition for at mange Køgeløbere deltager i de tre hyggelige torsdags aftenløb i Ballerup og nærmeste omegn.

Se mere info her: https://www.ballerup-ok.dk/lob/ballerup-sommer-cup

Der er tilmelding på O-service, men Erik Løvgren hjælper gerne til med dette. Kontakt ham på 41667012 (vent ikke for længe)

NYT OM BALLERUP SOMMER CUP 2020

Ballerup Sommer Cup gennemføres i år som CORONA løb. Det betyder store ændringer, i forhold til det vi er vant til. Der vil være flere forholdsregler, der skal overholdes.

Max. deltager antal 200 personer !!  Efter først til mølle, og kun via O-service.

Sidste frist for tilmelding er mandag før løbet.

Ved tilmelding bedes alle notere ønsket starttid under ”bemærkninger”, 15 -16, 16 – 17, 17 – 18, 18 -19, og hvem man evt. gerne vil starte sammen med, så vil vi forsøge at stille alle tilfreds med tildeling af tider.

Af hensyn til Covid-19 reglerne, må max. 30/50 personer være til stede samtidig, og med afstand på min. 1 meter mellem hver. (Vi kender først antal efter 1. juni).

For at modvirke for mange i start- og mål-området, vil starten gå fra kl. 15 – 19, med ca. 50 startende pr. time. Politiet kan udskrive bøder på 2.500kr pr. deltager, incl. arrangørerne, hvis der er mere end 30/50 personer samlet i start, mål eller på P-pladsen.

Der vil derfor blive tildelt starttid for løberne, der skal overholdes. Man går direkte fra P til start, max. 15 min. før sin starttid. Kommer flere sammen i bil, går man samlet til start ifølge først startendes tid, og får nye starttider til de øvrige.

Der skal sprittes hænder og SI-brik ved start, inden man går i skoven, og efter målgang, inden aflæsning af SI-brik. Håndsprit findes både ved start og mål.

Direkte efter målgang aflæses SI-brik, herefter går man til bilerne, venter på evt. medpassagerer her, og kører hjem og ser resultaterne https://liveresultat.orientering.se/ , Winsplit samt O-service og BOKs hjemmesider.

Husk selv at medbringe væske, der er ikke vand/saft i skoven eller ved mål.

Der vil ikke være:                                                  Stævneplads, stævnekontor, lejebrikker, salg af åbne baner, toilet, bad, omklædningsrum, startlister, resultatlister, løse definitioner, stræktider, væske, kiosk mm.                                   

Start- og resultatlister vil kun findes på nettet.

Der er ikke: præmier til vinderne, lodtrækningspræmier eller fællesspisning efter sidste afdeling d. 25. juni.

Prisen for løbene fastholdes, 180kr for senior og 120kr for junior ved tilmelding til alle tre løb, og 80kr for senior og 55kr for junior til enkelt afdeling, på grund af de Covid-19 specifikke udgifter ved afholdelse af arrangementerne.

OBS !! Ingen lejebrikker, lån en brik i egen klub, hvis du ikke har en. Ingen åbne baner.

Corona reglerne skal overholdes, vask hænder inden du går hjemme fra, hold afstand, min. 1 meter, også ved posterne, vær ikke flere end man må være i start, mål og parkering.  (30/50 pers. alt efter hvad Mette og Søren melder ud d. 1. juni, og gældende fra 8. juni).

Ved sygdom sender du en mail til tilmelderen, og får dine startpenge tilbage. Vi ønsker ingen syge i skoven.

Ændringer af tilmelding, baneskift eller lignende kan kun ske ved mail eller SMS til tilmelderen.

Se i øvrigt Dansk Orienterings Forbund’s ”Anvisninger og anbefalinger til deltagere i orienteringsstævner”.  https://dof.dk/images/Forbundet/Dokumenter/Corona-anbefalinger_til_deltagere.pdf