Nye medlemmer søges

Oprykningsdagens flotte resultater kunne have været endnu mere imponerende, hvis vi havde haft flere piger at gøre godt med i de forskellige klasser. For eksempel stillede vi kun med en enkelt løber i D50. Men generelt har vi plads i alle aldersgrupper og begge køn. Vort yngste medlem er 7 år, og alderspræsidenten er på vej mod 91 🙂

I pige- og især i drengeklasserne ser vi også meget gerne lidt tilgang, selv om vi godt ved at alle mulige sportsgrene gerne vil have fat i de unge. Vi vil derfor atter opfordre til at hive genboen og deres unger med i skoven. Måske bliver de lige så bidt af sporten som vi er 🙂

Det er tilmed en billig sport at gå i gang med: Et par brugte fritidssko og noget praktisk fritidstøj (helst ikke for pænt), – så er man løbende, luntende, joggende eller gående.

Klubben er kendt for at være et sted hvor man bliver taget godt imod. Vi hjælper begynderne igang, og sørger for at støtte undervejs i medlemmets udvikling inden for orienteringssporten.

Kontakt klubbens træner, Erik Løvgren, på mail: kasserer@koegeok.dk eller telefon/SMS 41 66 70 12