Vi sprinter videre i 2020

Siden 2013 har Køge OK afholdt et årligt sprint stævne med to afdelinger samme dag.

Så vi fortsætter naturligvis sprintdagen i 2020. Dels til glæde for de sprintglade/-gale, men ikke mindst fordi et stævne som dette er med til, at skabe en endnu bedre sammenhængskraft i vores forening.

Vi har ligeledes hvert eneste år kunnet præsentere et nyt kort/løbsområde, og det er vores oplevelse, at mange løbere ser frem til det årlige “ræs” i Køge og nærmeste omegn.

Den travle sprintweekend starter lørdag den 2. maj hvor vore venner i Herlufsholm afholder to første afdelinger af “Sjællandssprinten“.

Søndag den 3. maj 2020 brager det løs i Køge, hvor dagens første afdeling samtidig har status som SM Sprint. Efterfølgende løbes 3. (og dermed sidste) afdeling af “Sjællandssprinten”.