DM Bronze til Gerda Marie

Lørdagens DM Sprint i Grindsted resulterede i en flot tredjeplads til Gerda Marie. Stort tillykke fra hele klubben!

Gunnar skriver om weekenden:

Seks Køge-løbere (Bo, Freja, Mathilde, Karsten, Gerda Marie og Gunnar) stillede op lørdag og alle fik en god o-oplevelse. Vi savnede jo en del Køge-løbere, som kunne have fået en rigtig god oplevelse…. Byen var mere o-spændende, end vi på forhånd havde troet, og det gav selvfølgelig et ekstra moment, at arrangørerne havde lavet kunstige spærringer i hovedgaden. Det bedste resultat stod Gerda Marie for med en flot tredieplads.
Søndag var der DM-sprint-stafet med kun fem konkurrenceklasser. Køge stillede op med et hold i H/D60, som er den “ældste” klasse. Karsten, Gerda Marie og Gunnar kæmpede bravt mod de noget yngre deltagere og endte på en hæderlig 7. plads.