Tilbud til børn, unge og deres forældre.

Klubben har godt og vel 100 trofaste medlemmer, hvilket vi er meget taknemmelige for.
Men vi vil MEGET gerne have flere med til at dyrke vores spændende sport, specielt børn og unge.

Derfor vil vi her i foråret 2022 forsøge at få endnu flere med ud i skovene.

TIRSDAG DEN 29. MARTS 2022 ARRANGERER VI DERFOR INTRODUKTION TIL SPORTEN, OG TIL DE DEJLIGE NATUR- og SPORTSOPLEVELSER SOM MAN KAN FÅ SOM ORIENTERINGSLØBER.

Vi mødes ved Tangmoseskoven/Køge Marina mellem 16:30 – 17:30 den 29. marts.
Tag et par brugte fritidssko på, – så er du klar til at være med.

Intro træningen fortsætter tirsdag den 5. april fra 16:30 – 17:30 i Herfølge.
Herefter tager vi en snak om fortsættelsen med børn og forældre, sådan at vi i fællesskab kan lave en god træningsplan, herunder finde ud af den bedste ugedag/bedste tidspunkt.