Dødsfald

Steffen skal bisættes på torsdag den 6. januar kl. 11:00 i Solvang Kirke, Remisevej 10, 2300 KBH S. 

______________________________________________________________

Steffen Nilsson døde den 30. december 2021

Familien skriver:

Steffen sov stille ind torsdag aften med hele familien samlet på hospitalet. Det var fint og værdigt, og nu har han endelig fået fred efter en lang kamp. 
 
Mens han stadig var ved bevidsthed, hængte vi o-kort op på væggen, og dem var han rigtig glad for at kigge på. En dedikeret orienteringsløber til det sidste. 
 
På familiens vegne,
Blassius
 

Det er med sorg vi erkender, at vi hermed har mistet en rigtig god, interesseret og positiv klubkammerat, som også har været formand for Køge OK på et tidspunkt.

Steffen havde nogle fysiske udfordringer over de senere år. Desto større vores respekt og beundring for hans vilje til at fortsætte med at dyrke o-sporten. Et stærkt og håndgribeligt bevis på den betydning som sporten og kammeratskabet i klubben havde for ham.

Æret været  mindet om Steffen Nilsson. 

Tage Ebbensgaard, formand.